Asserbo Vandværk blev oprettet som interessentskab (I/S) på en stiftende generalforsamling den 14. december 1938. Selve vandværket, som dengang var på Nyvej, blev taget i brug den 19. maj 1940. Vandet blev hentet fra en enkelt boring i 60 meters dybde under vandværket. Etablering af vandværket inkl. boring og forsyningsledninger til de første 80 inter­essenter kostede i alt 85.000 kr. De første interessenter betalte 100 kr. i anlægsbidrag. Vandværket havde kapacitet til 150 brugere. I marts 2020 havde vandværket 2.180 forbrugere.

Denne udvikling har krævet en række ændringer og tilpasninger. Vandværket på Nyvej blev udbygget i 1947, 1951, 1960 og 1962. I 1965 fik man en højdebeholder (500 m³) på toppen af Slotsbakken ved Asserbo Slotsruin. Højdebeholderen var i brug til 2009, men den blev taget ud af systemet, da den forhindrede leveringen af vand med et tryk højere end 2,5 atm.

I slutningen af 1960-erne blev råvandet mere salt end godt var. Desuden skulle vandet ”luftes” for metan og svovlbrinte til meget stort ubehag for de omkringboende familier.

I 1972 kunne det nye vandværk i Tisvilde Hegn tages i brug. Det er beliggende ved en gammel nedlagt grusgrav øst for Slotsruinen. Samtidig blev den dengang tilgroede sump ændret til en attraktiv skovsø. Selve boringerne ligger godt en km længere inde i skoven. Prognosen fra begyndelsen af 1970-erne forudsagde, at der kun var kapacitet til de følgende 10 år, hvorfor der kom yderligere 3 boringer til, den sidste i 1978.

I begyndelsen af 1990-erne kulminerede vandforbruget, som siden har været faldende, ikke mindst som følge af et lovkrav om individuelle målere. I 1994 var det højeste døgnforbrug ca. 1.000 m³, i 2015 var det ca. 525 m³.

Kvaliteten af vandet fra boringerne i skoven er fremragende. Vandet er bl.a. kun halvt så hårdt som Københavns. Nitratforureninger er vi helt forskånet for. Nitratindholdet i vort vand er knapt måleligt. Boringernes placering – langt fra landbrugsområder og industri – sikrer os endvidere mod fremtidig forurening. Der er ikke fundet pesticider eller opløsningsmidler i vandet.

I perioden 1977 – 1998 blev de dybt liggende kalklag ved den gamle boring på Nyvej brugt som vandreservoir, dvs. det rene vand blev pumpet ned i undergrunden om vinteren for så at blive pumpet op om sommeren, hvor forbruget var betydeligt større. I de senere år er forbruget faldet så meget, at der ikke længere er brug for reservoiret. Bygningen på Nyvej blev solgt pr. 1. januar 2014. I 2005 blev den dårligst ydende af de 4 boringer sløjfet, da de resterende 3 har rigelig kapacitet. De tilbageværende boringer blev i 2006-2008 renoveret for ½ mio. kr., så de også fremover kan levere tilstrækkeligt vand af pri­ma kvalitet.

Vandværket i skoven er i begyndelsen af 2011 renoveret for 1,3 mio. kr. Der er installeret nyt teknisk udstyr (pumper mv.) og styring af værket foretages nu med et SRO-anlæg. Den tekniske tilstand af vandforsyningen er således fremtidssikret; dog arbejdes der stadig på at nedbringe ledningstabet. I løbet af 2020 sikres vandværket med et kraftigt hegn omkring hele bygningen. 

Vandværket er pr. 1. januar 2009 omdannet til et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.)

Fra 2009 til og med 2018 havde Asserbo Vandværk et samarbejde med Baunehøj Vandværk om administration og drift. Fra 2019 er Asserbo Vandværk igen et selvstændigt og demokratisk andelsselskab med egen økonomi og drift.

I 2018 blev alle 3 boringer ført op over jordens overflade i boringshuse med moderne teknik. I de seneste år er ledningsnettet kraftigt renoveret. Dette arbejde pågår til stadighed sammen med en intensiv lækagesøgning, i kampen mod vandspild.

27.04.2020