|
Den nuværende ejer skal skriftligt meddele vandværket den nye ejers
navn, adresse og overtagelsesdato.
I henhold til vandværkets vedtægt § 5 er den gamle ejer ansvarlig
over for vandværket indtil ny underskrevet ejerskifteerklæring
foreligger.
Det gøres i praksis bedst ved, at den nuværende ejer sørger for
underskrift af den nye ejer og efterfølgende indsender
ejerskifteerklæringen til vandværket.
Blanketten kan rekvireres på
vandværkskontoret eller udskrives
her.
Vi gør opmærksom på, at vandværket kun er forpligtet til at levere vand
til medlemmer, hvilket medlemskab først er etableret, når vandværket har
modtaget den underskrevne ejerskifteerklæring.
Vandværket laver ikke opgørelse i forbindelse med ejerskifte.
Mellemregninger med ny ejer af såvel vand- som vandaf-ledningsafgift skal ske via
refusionsopgørelsen.
Adresseændring
Samtidig med at der foretages meddelelse til postvæsenet, uanset om det
er midlertidigt eller vedvarende adresseændring,
skal vi
have besked direkte. Vandværket er privat og får
ikke automatisk besked fra folkeregisteret om ændringer. Send
adresseændring til administrationen
info@asserbovand.dk
Vi bruger mange timer og unødige omkostninger på at finde nye adresser
og fremsende brevene igen. For at få oplysninger om andelshavere med
hus beliggende i Gribskov Kommune, skal der til eksempel betales kr.
75,00 pr. oplysning, hvilket belaster øvrige andelshavere.
Betalinger
Regningen udsendes kun en gang årligt i september måned.
Regningen
dækker opgørelse over den gamle periode (1.8. - 31.7.) samt a conto for den
efterfølgende periode.
Regningen forfalder primo oktober.
Det er en rigtig god ide at tilmelde betalingen via BetalingsService.
Man skal ikke huske på betalingen, og overførslen sker på forfaldsdagen.
Tilmelding til BetalingsService kan ske ved henvendelse til egen bank,
via netbank eller via hjemmesiden her under punktet Tilmeld til PBS.
12-10-2010
|