Historie
Asserbo Vandværk blev oprettet som
interessentskab (I/S) på en stiftende generalforsamling den 14. december
1938. Selve vandværket, som dengang var på Nyvej, blev taget i brug den 19.
maj 1940. Vandet blev hentet fra en enkelt boring i 60 meters dybde under
vandværket. Etablering af vandværket inkl. boring og forsyningsledninger til
de første 80 interessenter kostede i alt 85.000 kr. De første interessenter
betalte 100 kr. i anlægsbidrag. Vandværket havde kapacitet til 150 brugere.
I 2008 passerede vandværket 2100 interessenter.
Denne udvikling har krævet en række ændringer og tilpasninger. Vandværket på
Nyvej blev udbygget i 1947, 1951, 1960 og 1962. I 1965 fik vi en
højdebeholder (500 m³) på toppen af Slotsbakken ved Asserbo Slotsruin.
Højdebeholderen har været i brug til 2009, men den blev taget ud af
systemet, da den forhindrede leveringen af vand med et tryk højere end 2,5
atm.
I slutningen af 1960-erne blev råvandet mere salt end godt var. Desuden
skulle vandet ”luftes” for metan og svovlbrinte til meget stort ubehag for
de omkringboende familier.
I 1972 kunne det nye vandværk i Tisvilde Hegn tages i brug. Det er
beliggende ved en gammel nedlagt grusgrav øst for Slotsruinen. Samtidig blev
den dengang tilgroede sump ændret til en attraktiv skovsø. Selve boringerne
ligger godt en km længere inde i skoven. Prognosen fra begyndelsen af
1970-erne forudsagde, at der kun var kapacitet til de følgende 10 år,
hvorfor der kom yderligere 3 boringer til, den sidste i 1978.
I begyndelsen af 1990-erne kulminerede vandforbruget, som siden har været
faldende, ikke mindst som følge af et lovkrav om individuelle målere. I 1994
var det højeste døgnforbrug ca. 1.000 m³, i 2009 var det ca. 530 m³.
Kvaliteten af vandet fra boringerne i skoven er fremragende. Vandet er bl.a.
kun halvt så hårdt som Københavns. Nitratforureninger er vi helt forskånet
for. Nitratindholdet i vort vand er knapt måleligt. Boringernes placering –
langt fra landbrugsområder og industri – sikrer os endvidere mod fremtidig
forurening. Der er ikke fundet pesticider eller opløsningsmidler i vandet.
I perioden 1977 – 1998 blev de dybt liggende kalklag ved den gamle boring på
Nyvej brugt som vandreservoir, dvs. det rene vand blev pumpet ned i
undergrunden om vinteren for så at blive pumpet op om sommeren, hvor
forbruget var betydeligt større. I de senere år er forbruget faldet så
meget, at der ikke længere er brug for reservoiret. I 2005 blev den dårligst
ydende af de 4 boringer sløjfet, da de resterende 3 har rigelig kapacitet.
De tilbageværende boringer blev i 2006-2008 renoveret for ½ mio. kr., så de
også fremover kan levere tilstrækkeligt vand af prima kvalitet.
Vandværket i skoven er i begyndelsen af
2011 renoveret for 1,3 mio. kr. Der er installeret nyt teknisk udstyr
(pumper mv.) og styring af værket foretages nu med et SRO-anlæg. Den
tekniske tilstand af vandforsyningen er således fremtidssikret; dog arbejdes
der stadig på at nedbringe ledningstabet.
Vandværket er pr. 1. januar 2009 omdannet
til et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.)
Siden 2009 har vi haft et stadig tættere samarbejde med Baunehøj Vandværk. Vi har etableret en nødforsyningsforbindelse. Administrationen af vandværket er overdraget til Baunehøj. Pr. 1. januar 2012 har de to vandværker etableret en fælles teknisk tjeneste med hjemsted på Baunehøj Vandværk, hvortil det tekniske personale er overført.
22-03-2012